Hojo Undo
Et adelsmærke inden for Okinawa Goju Ryu karate
(Af Henrik Larsen)

Styrke. Rå styrke, er nok det kendetegn som karate fra Okinawa er mest kendt for. Teknik, hastighed, præcision og elegance er selvfølgelig også ingredienser som findes i stilarterne fra Okinawa, men kraften tillægges en helt enestående betydning. Karateudøvere som træner stilarter fra Okinawa, lægger ofte meget mere vægt på fysisk styrke end deres japanske modpart.

Mens japanerne har udviklet de sportslige og spirituelle sider, forbliver mange Okinawa’er tro over for artens oprindelse og selvforsvarsmomentet. Det er sikkert denne fokusering på funktionel selvforsvar, der har ført til, at de okinawiske karatekaer værdsætter en stærk og mere kraftfuld person, frem for en svagere.

.

Styrke. Rå styrke, er nok det kendetegn som karate fra Okinawa er mest kendt for. Teknik, hastighed, præcision og elegance er selvfølgelig også ingredienser som findes i stilarterne fra Okinawa, men kraften tillægges en helt enestående betydning. Karateudøvere som træner stilarter fra Okinawa, lægger ofte meget mere vægt på fysisk styrke end deres japanske modpart.

Mens japanerne har udviklet de sportslige og spirituelle sider, forbliver mange Okinawa’er tro over for artens oprindelse og selvforsvarsmomentet. Det er sikkert denne fokusering på funktionel selvforsvar, der har ført til, at de okinawiske karatekaer værdsætter en stærk og mere kraftfuld person, frem for en svagere.

Enkelte kritikere vil argumentere med, at en god teknik, kendskab til de vitale svage punkter og hurtighed er mere vigtigt end styrke. Tilhængere af denne tænkemåde, vil ofte negligeer eller helt ignorerer styrketræningsøvelser. Karateudøvere fra Okinawa medgiver, at et højt teknisk niveau er en nødvendighed. Men hvis man tager udgangspunkt i, at både den stærke og den svagere udøver mestre sine teknikker, vil den stærkeste altid være den mest overlegne. Han vil kunne tåle at blive ramt hårdere og han vil samtidig kunne træffe med en langt større styrke. For ikke at tale om den naturlige autoritet en stærk person udstråler.

Med andre ord: Er alt andet lige – vil styrken være den afgørende faktor...
 
De Okinawiske stilarter forsømmer ikke teknisk træning frem for styrketræning. De inkoordinerer derimod styrketræningsøvelser, som en hel naturlig del af den daglige træning. For at nå dette mål, benytter man på Okinawa en lang række træningsmetoder og har udviklet helt unikke træningsredskaber, som udvikler netop de muskelgrupper der indgår i de enkelte karateteknikker.
Hojo-Undo er et samlet begreb for øvelser og redskaber der støtter og underbygger karaten. De mest kendte redskaber som indgår i denne gruppe er: Makiwara, Chi-ishi, Ishi-sashi, Nigeri Game, Konkoken og Tan.
 
Makiwara er uden sammenligning det mest brugte træningsredskab, og bliver benyttet i langt de fleste stilarter. Det menes, at makiwaren blev opfundet i Kina, men at det var befolkningen på Okinawa, der populariserede den og gjorde den til en fast ingrediens af karatetræningen.
Under Tokugawa’s regeringsperiode skrev en Satsuma samurai ved navn Nagoya Sagenta en bog kaldet Naggoku Zarsuwa. Bogen indeholder hans observationer af traditioner og skikke som eksisterede på Ryukyu øerne. Han beretter om en kampform, som han kalder Tuskunesu og som gjorde brug af et træningsredskab, som bestod i at snurre strå omkring en vertikal træplanke. Dette er et af tidligste referater, der beretter om brugen af makiwaren.
 
Stotonkan’s grundlægger Sensei Gichin Funakoshi skriver i sin biografi: "Jeg tror ikke jeg på nogen måde overdriver, når jeg siger, at det at træne på makiwara er nøglen til at skabe det stærkeste våben."
 
Det antages, at makiwaraen blev udviklet af kineserne og dette bekræftes af Sensei Morio Higaonna i hans nye bog The History of Karate. Han har sammenlignet gamle kinesiske skitser med de hojo undo redskaber der i dag bruges på Okinawa. Her blev det tydeligt, at alle de redskaber der i dag bruges på Okinawa, med undtagelse af en speciel okinawisk variant af makiwaraen og konko-ken , alle er identiske.
 
De mest almindelige teknikker man træner på makiwaraen er: gyaku zuki, uraken, ko uke, shotei, shuto uchi, hiji ate, haito og forskellige sparketeknikker. Man bukker for makiwaraen før og efter brug, som var det en træningspartner. Når træningen starter skal man fastholde Zanshin (kamp ånd) og koncentrere sig om fokus, hastighed og kraft. På makiwaraen optrænings fokus, hastighed, kraft og ikke mindst, hærder man de kropsområder man benytter. Det sidste er af største betydning, hvis man skal udføre den samme øvelse igen og igen. Når man starter sin makiwara træning, skal man begynde nænsomt, med få reptioner og langsomt bygge antallet af reptioner op. En øvet karate-ka kan uden problemer slå gyaku zuki på makiwaraen i op til 30 minutter, for fuld kraft. Når man når op på dette niveau, vil der også være en afsmittende meditativ gevinst ved makiwara træningen. På Okinawa brugs makiwaraen dagligt i karatetræningen og betegnes som hjertet af karaten