Karaten opstod på øen Okinawa i Stillehavet, sydvest for de store japanske hovedøer og tæt på det kinesiske fastland. Oprindelsen går helt tilbage til År 600, hvor den indiske munk Bodhidharma på rejser rundt i Kina udbredte læren om zenbuddhisme. Bodhiharma kombinerede den buddhistiske lære med hård fysisk træning på særlige klostre. Det blev til den kinesiske Kung Fu, der siden kom til Okinawa med handelsrejsende over havet. Ud af mødet med den okinawiske kamptradition ”te” (Shuri-te, Tomari-te og Naha-te) tog karate sin egen form og udviklingen fortsatte.

Fra sin start har den traditionelle okinawiske karate handlet om effektivt selvforsvar og nærkamp – med og uden våben. Karate var et håndværk uden uniformering, overleveret i en mesterlære og med læringsfokus på funktionel applikation og gennem hård fysisk træning at opbygge indre mental styrke. Det var tænkt som værn mod angreb fra overmagtens forskellige former, røvere og andre personfarlige trusler i et samfund, hvor kongen havde udstedt et våbenforbud for den almindelige befolkning. Med den japanske invasion af Okinawa i 1607 kom endnu en dimension ind i træningen. Nu handlede det også om national identitet – selvværd og stolthed.  

Okinawisk karate blev anerkendt som en selvstændig stilart af Dai Nippon Botoku-kai (Det Japanske Råd for Kampkunst) i 1933. Fra da af gik det hurtigt. Karate blev en obligatorisk disciplin på alle militærakademier og universiteter. Efter anden verdenskrig spredtes karate til resten af verden. De fire traditionelle karate-stilarter fra Okinawa betragtes som fundamentet for moderne karate. De fire er: Shorin Ryu (Chosin Chibana Sensei), Shito Ryu (Kenwa Mabuni Sensei). Uechi Ryu (Kanbun Uechi Sensei) og Goju Ryu (Chojun Miyagi Sensei).

Goju Ryu karate-do

Goju Ryu Karate-do blev grundlagt og navngivet af Chojun Miyagi Sensei i 1930 (født 1888 – død 1953). Han var elev af Kanryo Higaonna Sensei. Direkte oversat betyder navnet: Det hårde - bløde systems, tomme hånds vej:
•    Go (hård), Ju (blød), Ryu (system)
•    Kara (tom - i den buddhistiske betydning et tomt sind), Te (hånd), Do (vej)

Som navnet fortæller er stilarten kendetegnet ved balancen mellem "hårde" (lineære, kraftfulde) og "bløde" (cirkulære, flydende) teknikker, der i eksekveringen sætter ødelæggende angreb ind med egen kraft hhv. omdirigerer og kontrollerer modstanderens kraft. Stilarten fokuserer på nærkamp. Som noget særligt opbygges kropshærdning gennem styrketræning (Hojo Undo), ligesom åndedrætsteknikker trænes indgående – bla. i Kata Sanchin og Kata Tensho - for at genere eksplosiv kraft, kropslig stabilitet og mental kontrol. Rødderne i White Crane Kung Fu fra den sydkinesiske provins Fukien (Fujian) ses fortsat især i de cirkulære bevægelser og vejrtrækningen. 

Systemets lineage gik siden fra Chojun Miyagi Sensei via An’ichi Miyagi Sensei, Morio Higaonna Sensei og til Tetsuji Nakamura Sensei. Siden 1979 har systenet været organisatorisk forankret i International Okinawa Goju-ryu Karate-do Federation (IOGKF).